FILM: Booksmart

En af de bedste komedier i nyere tid om de to stræbere og bedste veninder Amy og Molly, som opdager, at der er mere til at gå i skole end at lave lektier. Søndag aften indledes filmen af “kultursøstrene” Nanna og Gro Frank Rasmussen, henholdsvis filmanmelder på Politiken og leder af litteraturfestivalen Nord.

Med den anmelderroste indie-komedie ’Booksmart’ debuterer skuespiller og miljøaktivist Olivia Wilde som spillefilminstruktør med et feministisk take på de ellers så udskældte 12-talspiger her i skikkelse af highschool-veninderne Amy og Molly, der kun haft fokus på bøgerne og karaktererne – indtil dagen inden deres afgang, hvor de beslutter sig for at indhente det fortabte. Politiken gav fimen 6 stjerner og Weekendavisen kaldte den en gave som ”generationsfilm om gode veninder”.

EN DEL AF SERIEN ‘ÅRETS BEDSTE FILM’

Arbejdet for ligestilling bliver mødt med mange forskellige typer af modstand. En af de største bremser for forandring er myten om, at det ville gå ud over kvaliteten, hvis vi gjorde noget aktivt for at få flere filmfortællinger med kvindeligt p.o.v. Den myte giver vi gerne noget modspil ved at præsentere tre af årets bedste film, som alle tre både byder på højeste filmkvalitet og scorer højt i Bechdel-testen. De tre film er “Dronningen”, “Kvinde på krigsstien” og “Booksmart”.





8. november_fredag

12:15 – 14:15_Cinemateket

_Gothersgade 55, 1123 København


10. november_søndag

19:30 – 21:30_Cinemateket

_Gothersgade 55, 1123 København


Pris: 20 kr.

http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2019/10/Billet.png