POW Åbningsevent

Ny festival sætter spot på kvinders fortællinger

Velkommen til tre dages fejring af kvinder i kulturen!

Hvert år diskuterer vi hvor mange kvindelige artister, der optræder på de danske musikfestivaler. Hvor mange film, der er instrueret og skrevet af kvinder. At der hænger langt færre kvindelige kunstnere på museernes vægge. Med POW vil vi mere end snak – vi vil handle og skabe reelle forandringer. Derfor inviterer vi kunstnere, beslutningstagere, politikere, presse og publikum til at mødes – på tværs af brancher, baggrund og køn. Så vi kan starte en dialog og igangsætte projekter, der fremmer kvinders vilkår som kulturskabere og giver publikum adgang til flere fortællinger fortalt fra et kvindeligt perspektiv.


Åbningseventen vil være sprængfyldt med perspektiver på, hvordan vi sammen gør en forskel:

http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2017/08/POW-opening-FusunEriksen.jpg

POWs initiativtager og festivalchef Füsun Eriksen fortæller hvorfor hun har skabt POW, og hvad hun drømmer om, at festivalen udvikler sig til.


http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2017/08/POW-opening-CharlotteKirkegaard.jpg

POW Talk ved Charlotte Kirkegaard, cand.jur., specialkonsulent og foredragsholder med egen virksomhed, Unisex Progress. Hun har bl.a. arbejdet for FN, EU, Nordisk Ministerråd og Ligestillingsministeriet. En af kvinderne bag rapporten “Kvinder i Kunst” for Statens Kunstråd.


http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2017/08/POW-opening-Heidi-Rottboll-Andersen.jpg

POW Talk ved Heidi Rottbøll Andersen, stifter og direktør i virksomheden Living Institute, der sidste år rådgav 175 kunder i 14 forskellige lande i forhold til strategier for diversitet og mangfoldighed i deres organisationer.


http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2017/08/POW-opening-ChristianGroes.jpg

POW Talk ved antropolog og kønsforsker Christian Groes, lektor, PhD ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet


http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2017/08/POW-Opening-Maria-Freja.jpg

Oplæg af Maria Frej, medlem af SF og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, København Kommune. Maria Frej er også programchef for Tivoli.


http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2017/08/POW-opening-Sisse-Sejr-Noergaard.jpg

Moderator: Journalist og radio og tv-vært Sisse Sejr-Nørgaard.


http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2017/08/POW-opening-TrineliseVaering.jpg
http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2017/08/POW-opening-Fadime-Turan.jpg

Skarpe kunstneriske indspark ved sanger-sangskriver og debattør Trinelise Væring, journalist og foredragsholder Fadime Turan.


Til åbningen viser POW også kortfilmen “Running Through Life” af Helene Moltke-Leth. Trods ingen dansk støtte har filmen vundet intet mindre end 6 internationale filmpriser.


Vi slutter af med en lille forfriskning, hvor der også er mulighed for at møde teamet bag POW.

22. september_fredag

13:00 – 14:30_Kunstakademiets Billedkunstskoler, Festsalen

_Kongens Nytorv 1, 1050 København K


Billetter

http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2017/08/Billet8-1.png

Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

Tilmeld dig: Facebook event