POW Launch Party

POW skyder fire dages festival i gang med et launch party på Spillestedet Stengade! Her kan vi præsentere lækre beat drops og intense vokaler, når en række kvindelige kunstnere sætter stikket i og fyrer op for et brag af en åbningsfest.

POWs launch party åbner med Sanne Dasseville, der præsenterer en række sorgfulde kærlighedssange fra debutalbummet, svøbt i keyboard suspense, mystic-pop og funky percussion grooves. Med en genrebrydende tendens, og en leadvokal der minder om en disco-sangerinde på valium, efterlader Dasseville en twisted stemning, der både indeholder humor og tragedie. Musikken er for fans af cinematiske Twin Peaks-stemninger og alt godt fra MTV-perioden i 80’er og 90’erne. Lyt til singlen “Pacified” her.

Vi fortsætter over i den eksperimenterende musik, når den følsomme og kompromisløse musiker Jomi Massage indtager scenen. Jomi Massage er kendt for sine sindsoprivende og provokerende ritualer og koncerter der går helt tæt på.

Åbningsaftenen afsluttes med et dj-set af det queerfeministiske dj-kollektiv Kapow Collective, der blander musik, kunst, aktivisme og kreativitet i et hardcore sammensurium.


Mere om aftenens kunstnere

http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2018/10/Jomi2.jpg

Eksperimenterende vokalist, guitarist og pianist Signe Høirup Wille Jørgensen komponerer og performer på tværs af kunstens genrer som Jomi Massage. Hun har turneret flittigt i ind- og udland og skrevet musik til teater, spille-, kort- og dokumentarfilm.


http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2018/10/dasseville-pb.jpg

Sanne Dasseville er kendt fra det eksperimenterende og genre-free ensemble, Kvindebandet. Hun debuterede under eget navn med soloalbummet “Sanne Dasseville” i april 2018.


http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2018/10/Kapow-pb.jpg

Det aktivistisk-feminitiske netværk KaPow Collective bruger fester, politiske debatter og et undergrundsmagasin i kampen for at støtte, bevare og udvikle unge kvinders selvværd og kreativitet.


1. november_torsdag

20:00 – 00:00_

_Spillestedet Stengade, 2200 København N


Billetter

http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2017/08/Billet8-1.png

Arrangementet koster 85,- kr.

Køb billet her