Skriveworkshop for unge kvinder


Er du pige mellem 16 og 22 år? Er du interesseret i at skrive dramatik? Måske elsker du bare teater og er nysgerrig efter at vide, hvordan man skriver manuskripter til teaterforestillinger? Nu kan du komme med til POW Festivals skriveworkshop og prøv kræfter med at skrive til mere end bare skrivebordsskuffen.

POW Festival sætter fokus på kvinder inden for kunst og kultur, og lørdag d. 3. november kl. 13-16 inviterer POW til skriveworkshop, hvor unge kvinder kan få træning med skriveøvelser og metoder til at lynskrive ny dramatik.

Du vil skrive øvelser alene og sammen med de andre kursister arbejde på et fælles manuskript ud fra temaet ‘Mig i Verden’. Eftermiddagen vil kulminere med en lille reading af jeres materiale fra de to skuespillere, Mette Gregersen og Anne-Sofie Fredslund, hvor gæster er velkomne til at lytte med.

Anna Skov og Marie Bjørn fra Skrivekollektivet vil vejlede og hjælpe med skrivningen, og det eneste du skal medbringe er en computer og godt humør. Til gengæld lover vi en sjov og spændende eftermiddag med masser af dramatik i luften!



http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2018/10/Profil-01_roed.jpg

ANNA SKOV: Som dramatiker arbejder Anna med at skabe emotionel genklang og genkendelse i sine tekster. Hun elsker at eksperimentere med former og er interesseret i de stærke kræfter inden i mennesket, som f.eks. seksualitet, vrede, skam, mørket og afmagten, men også humor og ironi i en god blanding.


http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2018/10/Profil-02_roed.jpeg

MARIE BJØRN: Maries arbejde som dramatiker kredser om mødet mellem samtiden og det mytiske. Hun har en forkærlighed for det groteske og det magisk-realistiske – samt for karakterer, ord eller stemninger, man tager med sig hjem.

3. november_lørdag

tidspunkt: 13:00 – 16:00

_Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V


Billetter

http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2017/08/Billet8-1.png

Arrangementet er gratis.

Reserver billetter til workshoppen her