Forpremiere: TOUCH ME NOT


POW inviterer i samarbejde med Øst for Paradis til forpremiere på årets Berlin-vinder TOUCH ME NOT!

Filmen vises SØNDAG D. 4. NOVEMBER kl. 19.30 i Gloria i København.


OM FILMEN:
Filmen er en kompromisløs tour de force ud i menneskets seksualitet. Sammen med sine karakterer springer instruktør Adina Pintilie ud i en undersøgelse af intimitet, kærlighed, krop, køn og seksualitet i en film, der sprænger grænserne mellem fiktion og virkelighed. Med protagonisterne Laura, Tomas og Christian giver TOUCH ME NOT en dybt empatisk indsigt i disse menneskers liv; et liv, der præges af et ønske om intimitet men en samtidigt iboende frygt for at nærme sig andre.

Laura, Tomas og Christian hungrer alle efter en følelse af intimitet, som de samtidig frygter. De arbejder med gamle mønstre, forsvarsmekanismer og tabuer med henblik på endelig at kunne føle sig frie og klar til at opnå intimitet med andre mennesker. Vi følger dem i deres søgen, og også instruktøren sætter sig foran kameraet og deler sine tanker og følelser med os. TOUCH ME NOT undersøger, hvordan vi mennesker kan finde sammenhørighed på de mest uventede måder, og hvordan vi kan elske andre, uden at miste os selv i processen.

Filmen vandt guldbjørnen i Berlin tidligere i år under stor debat, for her er virkelig en film, der udfordrer, provokerer og sætter tanker i gang – både om menneskets natur og om forhold til vores egen krop, køn og seksualitet. TOUCH ME NOT vil røre publikum, omfavne det, kærtegne det og sommetider slå det direkte i ansigtet; alt sammen for at få publikum til at se filmens karakterer – og hermed sig selv – i øjnene

POW holder forpremiere i samarbejde med Øst for paradis hvor filmen kan ses fra d. 8. november.

Filmen vises med danske undertekster.

Instruktør og manuskript: Adina Pintilie
År: 2018
Land: Rumænien
Varighed: 125 min


Se trailer til TOUCH ME NOT her.


4. november_søndag

tidspunkt: 19:30

_Gloria, Rådhuspladsen 59, 1550 København V


Billetter

http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2017/08/Billet8-1.png

Arrangementet koster 90 kr.

Køb billet her