Pop-Up Augmented Reality Workshop

med TeaterKUNST

Lav dine egne historier om køn på mobilen.

Scenekunstner Layla Torres Mollerup og skuespilleraspirant Mervan Erdem fra TeaterKUNST tager forbi VerdensKulturCentret med deres lyserøde workshop-bod. Her kan børn og unge opleve augmented reality, også kaldet suppleret eller udvidet virkelighed, som er en teknologi der kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, for eksempel ved brug af grafik og lyd. Det er blandt andet den teknik, som Pokemon Go bruger til sit spil.

Gennem augmented reality kan et ekstra lag tilføjes på den virkelighed, vi allerede bevæger os rundt i. I TeaterKUNSTs pop up bode får forbipasserende børn og unge mulighed for at opleve historier fortalt gennem augmented reality på deres smartphones præcis der hvor de befinder sig.

De deltagende inviteres til at udforske VerdensKulturCentret, hvor der gemmer sig historier om ligestilling og køn. Bagefter har de også mulighed for at lave deres egne augmented reality historier og plante dem rundt om på stedet.

Aldersgruppe: 8+

Medbring din smartphone!


23. september_lørdag

12:30 – 14:00_VerdensKulturCentret

_Nørre Allé 7, 2200 København N


Billetter

http://www.cphpow.dk/wp-content/uploads/2017/08/Billet8-1.png

Bare mød op.

Facebook event