Åbningsfilm_Force of Habit

Den bedste kur mod sexisme og seksuel chikane er ligestilling! Det har også vist sig at være åbenhed og solidaritet. Hvordan bygger vi videre på den lyst til at handle, som de mange #Metoo vidnesbyrd har skabt? Hvordan sikrer vi, at kvinder får samme vilkår som mænd på arbejdsmarkedet.

Inden visningen er der oplæg om sammenhold og fællesskaber
som bolværk mod sexismen. Du kan blandt andre møde TV-journalist Anne Sofie Hvenegaard Larsen, som var en af initiativtagerne til en af de mest effektfulde underskriftsindsamlinger i Danmarkshistorien, støttebrevet til Sofie Linde, som endte på forsiden af Politiken, og var med til at kickstarte 2. bølge af #Metoo.

Om filmen
FORCE OF HABIT er syv kvindelige finske instruktørers måde at vise os dele af kvindeliv, der normalt forbliver i det skjulte. Filmen er sammensat af forskellige #Metoo-fortællinger, der tilsammen skildrer en dag i en række unge kvinders liv, heriblandt Hilla som er til romantisk middag, Katja som er til fest på jobbet og Emmi som får besøg af en ubuden gæst. Filmens absurde humor får os til at se på hverdagssexismen i et nyt lys fra nye synsvinkler.

Under POW passer vi på hinanden og overholder corona-restriktionerne.

Billet info

Billetter til POW købes direkte af den arrangør, som er ansvarlig for det enkelte arrangement. Du finder og køber din billet ved at klikke på linket under det pågældende arrangement i programmet. Prisen varierer, afhængigt af arrangementets type og længde.

Thursday, October 29, 2020
19:15
Cinemateket
Gothersgade 55
Pris:
95
kroner
Køb billet