Film_Aren't you happy

En tysk depressionskomedie af Susanne Heinrich, hvor pop og feministisk teori møder hinanden. Radio- og podcastvært Rikke Collin indleder filmen.

En ung kvinde flakker omkring i byen, hvor hun leder efter et sted at sove, men der er ikke rigtigt plads til hende nogen steder. AREN'T YOU HAPPY er en depressionskomedie, som undersøger det postmoderne samfund med alle dets selvmodsigende sameksistenser af usikkerhed og selvpromovering, seriel monogami, neospiritualitet og kravet om, at man for alt i verden skal være lykkelig.

Politikens anmelder gav 5 hjerter og kaldte filmen ”meget, meget tysk – sådan lidt a la Bertolt Brecht i lyserødt og oplyst af diskolys”. Anmelderen mente desuden at høre ”lyden af et nyt talent, der bryder gennem lydmuren”.

Radio- og podcastvært Rikke
Collin fra kulturprogrammet Kræs på Radio4 og Tårekanalen indleder filmen.
Fun facts om Collin:

Collin har en kandidat i film- og medievidenskab og er stærk i tysk stumfilm.

Hun har boet i Berlin i samme bygning som Skladanowsky-brødrene i sin tid gjorde. Det er dem, der lavede en film om en boksende kænguru i 1895, men som ikke blev anerkendt som opfindere af filmen som medie (det gjorde de franske Lumiere-brødre). https://www.youtube.com/watch?v=Oe5xj4wKuUc

Under POW passer vi på hinanden og overholder corona-restriktionerne.

Billet info

Billetter til POW købes direkte af den arrangør, som er ansvarlig for det enkelte arrangement. Du finder og køber din billet ved at klikke på linket under det pågældende arrangement i programmet. Prisen varierer, afhængigt af arrangementets type og længde.

Saturday, October 31, 2020
21:30
Cinemateket
Gothersgade 55
Pris:
95
kroner
Køb billet